tirsdag den 5. august 2008

Hyggefad med kylling og broccoli

Nem ovn-ret alle i familien kan lide

25 g smør eller lidt olie
1 fed hakket/presset hvidløg
400 g kyllingeinderfilet
225 g champignoner i halve og kvarte
300 g broccoli i små buketter og stilken i tynde skiver
Evt. flere grøntsager efter smag og behag, f.eks. forørsløg, peberfrugt, m.fl.
Grofthakket bredbladet persille
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
½ liter købt eller hjemmelavet ostesauce/mornaysauce
1 dåse hakkede tomater - afdryppet (ca. 250 g)

Svits kyllingekødet i smørret/olien i ca. 2 min. - eller til det har skiftet farve.
Tag kødet af og svits champignonerne i ca. 4 min.
Fordel broccolistykkerne og evt. andre grøntsager i et ovnfast fad.
Læg herpå kylling og champignon og drys med salt og peber.
Bland persillen samt de drænede tomater i ostesaucen og hæld sauceblandingen over grønsager og kylling.
Bag retten midt i ovnen til grønsagerne er møre, ca. 40 min., ved 200°.
Server straks med nykogte ris til.


Ingen kommentarer: